fredag den 19. oktober 2012

Vind Søstre på De syv Have 1 og 2


Min helt nye serie Søstre på De syv Have udkommer 7. november. Du har nu chancen for at blive den heldige vinder af både bog 1 og 2 i serien, hvis du er en læseglad pige eller dreng mellem 7 og 14 år!

For at deltage i konkurrencen skal du svare på dette spørgsmål:
Hvad hedder bog 1 og 2 i serien? 
Du kan se svaret her i indlægget, for der er jo billeder af forsiderne:-)
Og læse mere om bøgerne her, hvis du er nysgerrig.

Send en mail med svaret på spørgsmålet, navn, alder, adresse og mailadresse til: veninderforaltid@gmail.com - så er du med i konkurrencen!

Jeg skal have din mail senest d. 7. november 2012, for det er nemlig den dag bøgerne udkommer!
Den heldige vinder får bøgerne sendt med posten.

Ps. Det er Jesper Ejsing, der har tegnet forside-tegningerne og det er Ingo Milton, der har lavet designet.

PPs. Der er også tegninger inde i bøgerne!


tirsdag den 16. oktober 2012

Hvad handler Søstre på De syv Have om?

Nu hvor den sidste bog i Veninder for altid-serien er udkommet (Tøse-sjov - den kom i fredags) er det måske tid til at fortælle lidt mere om min nye sørøver-serie.

En serie om
SØRØVERE, MAGI, VENSKAB & KÆRLIGHED


SØSTRE PÅ DE SYV HAVE 1
Den Sorte Vinge

15årige Vana lever ved hoffet, men en dag finder hun ud af, at alt hvad hun troede om sit liv, er en løgn. Og ikke nok med det havner hun (ved et uheld) om bord på eventyrskibet Den Gyldne Rose - sammen med en pige, der ligner hende på en prik. Men hvordan skal en rig pige klare sig blandt sørøvere og havmonstre?

SØSTRE PÅ DE SYV HAVE 2
Den magiske storm

Vana er stadig ombord på Den Gyldne Rose. Skibet havner i en magisk og farlig storm, og den unge Kaptajn Maki, som Vana er blevet venner med, holder noget skjult for hende. Samtidig er sørøverne fra Den Sorte Vinge stadig efter dem. Hvordan slipper de fri, og hvad er Makis hemmelighed?


Jeg har planlagt seks bøger i serien, og i denne her uge arbejder jeg på at gøre bog 3 i serien færdig. Det er korte bøger med flotte tegninger inden i, som Jesper Ejsing og Christian Guldager har tegnet.

Bog 1 og 2 i serien udkommer efter planen 7. november 2012, og jeg fortæller om dem på Bogmessen om søndagen!

Ps. Hold øje med bloggen, for snart kommer en konkurrence, hvor du kan vinde bøgerne.

PPs. Det er Jesper Ejsing og Ingo Milton, der har lavet forsiderne.

fredag den 12. oktober 2012

I dag udkommer Veninder for altid 7!

TØSE-SJOV!



Illustration og forsidedesign af Krebs Lange og Jessen.

Har du læst den?

Ps. alle de heldige vindere i Veninder for altid-konkurrencen har nu fået besked:-)

fredag den 5. oktober 2012

Vind Veninder for altid 7

Nu er der kun EN UGE til Veninder for altid 7 - Tøse-sjov udkommer. Nemlig den 12. oktober 2012.
Så nu er det selvfølgelig den du kan vinde! Og så to søde veninde-armbånd.

Du skal bare skrive ca. 3 linjer, hvor du fortæller, hvilken bog i Veninder for altid-serien, du bedst kan lide og hvorfor. Hvis du ikke har læst nogle af bøgerne endnu, kan du skrive, hvilken bog fra serien du glæder dig mest til at læse. Du kan læse mere om serien her, hvis du har lyst.

De 3 linjer sender du til: Veninderforaltid@gmail.com senest d. 12. oktober 2012 kl. 12
Husk at skrive navn, adresse, alder og e-mailadresse i mailen, så får du bogen med posten, hvis du vinder.

Ps. Husk at jeg læser op af Veninder for altid 7 d. 12. oktober 2012 kl. 20 i Børnenes Boghandel i København - det er nemlig Kulturnat. Læs mere  her: http://www.arnoldbusck.dk/butikker/koebenhavn-boernenes-boghandel

(Forsiden er lavet af Tove Krebs Lange og Sarah Mille Jessen)

Ps. Du kan kun deltage én gang om ugen (altså én gang i hver konkurrence), men du må gerne få dine familiemedlemmer til også at deltage, hvis du vil have større chance for at vinde (men alle der deltager skal skrive deres egne 3 linjer om en af bøgerne).

Pps. Den 19. oktober starter konkurrencen om at vinde bind 1 og 2 i min helt nye serie Søstre på De syv Have!